Red Barnet Ungdom Blogs

Min kære ungdomslederkollega, Helle, fortæller om hendes Skitzo tendenser (hi hi) – det er rigtigt sødt.. men jeg ved ikke om det er en ungdomsleder dille, eller om det er “det at være ude i den store verden” – for jeg mærker ganske tit de paradoksale følelser!

Når man rejser væk hjemmefra, så bliver de danske traditioner lige pludseligt meget værd. Så ja, madpakken har jeg også forsøgt mig med, også noget der bliver kigget skævt til på APHRA kontoret. Og idag valgte jeg så til morgenmaden, høj sol på himlen - en dag med udsigt til 25grader, at tænde kalenderlyset! Det er vel d. 1. december tænkte jeg. Det var godt nok underligt og lidt skitzofrent at sidde der med mit kalenderlys og håndhæve de danske traditioner. 

Nu er jeg jo også af den kødspisende slags, så svinekød, af alt, er jeg begyndt at savne. mmmhhh tanken om flæskesteg, rødkål og rødvin gør mig helt glad, men hvor ville det også være mærkeligt at sidde i Cairo og spise dette mad.. og i tankerne bliver det vel også kun, da det ville næsten være umuligt at opdrive.. 

Med hvad der ikke kun bliver i tankerne er “JULEFROKOSTEN”. Jeg har simpelthen lovet mine egyptiske kollegaer at holde en dansk julefrokost for dem. Især Omar, som var ungdomsleder i Danmark, glæder sig til noget han har prøvet før; nemlig snaps. Jeg har været så heldig at få medbragt sild, rugbrød og snaps, og så regner jeg med at skaffe lidt laks og rejer, måske fiskefillet til at spæde det op med.. uhh.. det bliver sjovt… Skal nok fortælle mere!

Til det lidt mere seriøse og egentlig ganske store; så har jeg idag sat punktum for APHRA og Cairo-gruppens pilot projekt evaluering. Efter mange dages arbejde, er det blevet til en grundig projekt rapport, evalueringsrappport, excel data sheet, revideret spørgeskema og vores egenproduceret pamflet om vores arbejde… og for ikke at glemme BUDGETTET. Håber det falder i god jord både internt hos RBU og hos DUF!!!

  Over and Out

Det var en helt sjov følelse at sidde i Marokko, Casablanca, og tænke at jeg glædede mig til at komme hjem. Ikke til mit danske hjem, men mit hjem i Cairo. Selvfølgelig så var kæresten, der også arbejder i Cairo, et trækplaster, men følelsen gik også på lejligheden, på byen, på varmen (især), på alle de mange gode venner, jeg har fået her… Selvom jeg kun har været her i 2 måneder, så er Cairo og livet her altså blevet mit hjem!!! Det er både skønt og skræmmende…

Nå men Marakko nærmere bestemt, Casablanca, var en fantastisk oplevelse! DUF har endnu engang fået stablet et godt program på benene! Når jeg sidder i Cairo, og arbejder hver dag på vores projekt, som til tider kan blive ganske abstrakt, så er det altså fedt at få muligheden for få det abstrakte vendt til noget konkret. Vores advocacy kampagne for gadebørns rettigheder er efterhånden ved at blive mere og mere en virkelighed… Jeg synes selv, at vi er ret seje.. (Særligt rettet til Cairo-gruppen i DK )

Det er også bare fedt at møde unge mennesker, der ligesom mig, knokler for at ændre verden. Vi blev enige om, at sammen gjorde alle vores projekter faktisk en forskel!!! Fedt!!! Der var selvfølgelig også andre egyptere på seminaret, og vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle da mødes i Egypten og erfaringsudveksle (som det så smart hedder).. Måske bliver det noget med en lille workshop om, det at arbejde som frivillig i det egyptiske samfund! Jeg er lidt stolt

En Steph med fornyet energi, vil nu vende tilbage til evalueringen af vores pilotprojekt!!!

Så har ungdomslederen været med Aphra-gruppen til takke-middag hos Nada…

Da Cairo-gruppen, Aphra-gruppen og jeg i oktober måned gennemførte vores pilotprojekt blev vi undervist af 5 søde egyptere! Alle undervisere på trods af forskellig uddannelse og spidskompetencer, har dog alle det til fælles at de ved en masse om gadebørn. Vi var utrolig glade for deres hjælp og undervisning ved vores pilotprojekt, at takkes på ordentlig vis skulle de… Og hvad er ikke mere oplagt end at blive inviteret hjem til én af de frivillige, Nada, og hendes familie.

Aftenen bød på “Roz bil laban” – en form for risengrød uden kanel.. Lidt sjovt (for mig) at spise når vejret stadig er 25-28grader, og så til forret.. men mums – det smagte godt! Derudover fik far, Kamal, disket op med mørt kød, ris, sauterede grøntsager, salat, brød m.m.  Over denne menu sad vi alle i stuen og nød den gode mad, og fik på ordentlig vis sagt tak til de søde undervisere. Snakken faldt selvfølgelig på det amerikanske præsidents valgresultat, men selvfølgelig også på vores strategi og vores arbejde for gadebørnenes rettigheder… Aftenen endte selvfølgelig på rigtig arabisk vis med sang og oud (form for guitar).. Skønt!!!

Heldigt, at jeg denne gang ikke blev presset til at synge vores danske fællessange alene.. det er ikke kønt

Snart skal jeg til Marokko for at arbejde på vores projekt under DUFs Project Management Course..

Så i hører mere fra mig fra Casablanca..

Kære alle..

Ja, sørme så.. Ude i den store verden findes endnu en ungdomsleder, og det er mig… Jeg hedder Stephanie Hjorth og er ungdomsleder for RBU i Pyramidernes land.. Nærmere bestemt i hovedstaden Cairo. Jeg har været i Cairo i snart 2 måneder og arbejdet sammen med Omar, vores egyptiske ungdomsleder, hos vores partnerorganisation APHRA. Sammen arbejder vi for gadebørns rettigheder..

I Afrikas største by er der meget at opleve, men hvad der nok slår en mest er trafikken.. som en englænder sagde da han første gang så Cairo: “Jamen, der er jo cirkus på gaden” – det er næsten som et show. Når jeg kører gennem gaderne og ser biler og mennesker i et stor trylle show med den massive symfoni af dyt og båt.. jamen, så bliver jeg imponeret!  

Dette bliver mit første hej til alle her på bloggen.. Vi ses snart igen…