Dag 5
I morgenens varme solstråler skulle de små telte rømmes. Underligt at pakke sammen og have en følelse af at dette telt, der var så enormt koldt om natten, ville blive så savnet. Mange personlige samtaler hørte til her, og mange kulturelle forskelle var blevet vendt her. Tak – for al den åbenhed og en anden måde at opfatte så meget på. Jeg pakkede det ned i min bagage sammen med ørkenens sand og mine gaver fra Jordanerne.
Vi nød vores morgenmad i solen, de sidste oplæg om vores fremtidige arbejde blev holdt, og vi fik evalueret på hele seminaret. Bussen blev pakket og kørte af sted mod den sydligere by Aqaba. Jordanerne skulle hjem og forberede den næste dags skolegang og arbejde – hverdagen kaldte. Vi sagde på gensyn til de fleste jordanere ved stationen, hvorfra de kunne rejse til deres respektive hjembyer. Inden bussen kørte mod lufthavnen i Amman, nåede vi danskere at føle os som turister, da vi i selskab med Mahmoud og Nabil tog en tur til stranden og shoppede lidt.
Vi var alle ved at være klar til den lange rejse hjem mod DK. På trods af turen kun varede 5 dage, var vi mættede. Programmet havde naturligvis været pakket, så vi var fyldt med info og indtryk. Seminaret havde vi hver især vores opfattelse af. Nogle havde mere eller mindre hele vejen igennem haft den samme positive sindstilstand, mens andre havde redet på skiftevis bølger af frustrationer og eufori. Men enige var vi – det havde været så fedt! Vildt hvad engagement i fællesskab kan føre til.
Turen hjem mod DK var en perfekt afslutning for os danskere. Overtrætte og høje på oplevelser gik turen hjemad med snak, alt for meget kortspil, små lure og Starbucks. På kort tid var vi kommet tæt på hinanden. Tak for nogle enormt lærerige dage og personligheder.
Det bliver alle tiders projekt!
- Solveig
This entry was posted on mandag, marts 9th, 2009 at 13:27 and is filed under Dialogseminar i Jordan. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.