Dag 1
Vores første dag i Jordan var en begivenhedsrig én af slagsen. Vi havde checket ind på hotellet aftenen før ret sent på aftenen, så vi vågnede mere eller mindre veludhvilede til seminarets første dag, der, efter man trak gardinerne fra, viste sig at være den mest solskinshvide dag, som bare skreg: Stå OP!! – hvis den havde kunnet skrige altså. Vi tog bad, kom i tøjet og vågnede lige så langsomt i forbindelse med indtagelsen af morgenmåltidet, hvor vi indtog vores første portion humus, brød, friske grøntsager o.a., hvilket vi i løbet af turen endte med at have spist store mængder af…!
Efter morgenmaden skulle det store øjeblik ske: vi skulle møde alle de frivillige i vores partnerorganisation, WE Center Amman, så vi var spændte og glædede os. Vi stod parat i et konferencelokale som var blevet stillet til rådighed til os, med masser af blokke, kuglepenne, farvekridt og andre ting og legesager, som vi skulle bruge i nogle lege og teambuilding øvelser, der gerne skulle afstedkomme at vi kom lidt ind på livet af hinanden. Jeg gider ikke fortælle en masse om øvelserne og legene, men blot sige, at det var en god måde at møde hinanden på (en voksens ræsonnement over noget så banalt som at skulle bygge et tårn af avispapir…J!
Hen på eftermiddagen sluttede workshoppen, og nu var der ved at komme godt gang i snakken på tværs af vores organisationer. Næste punkt på dagsordenen var et besøg i SOS Børnebyerne i Amman. Vi gik én efter én ind ad døren til den lille bus, der skulle fragte os rundt i Amman de næste par dage. Vi rykkede sammen på sæderne og trak de små gardiner fra, og så satte den i gang. Det var vores første tur ud i Ammans gader, så alle os danskere sad med næserne limet mod ruderne. Hvad angår jordanerne, så var denne tur vores første møde med jordansk bus-kultur – den er noget for sig!!:) En bustur i Jordan er simpelthen noget der skal fejres! Der synges og danses og klappes og grines og skrues op for musikken. Det var virkelig en vild oplevelse – og hvis jeg skal være helt ærlig – én af de sjoveste teambuilding-oplevelser jeg personligt havde hele dén dag
Vi ankom til SOS Childrens Village ved syv-tiden, så maverne rumlede allerede dér, men det glemte man hurtigt. Vi gik alle sammen ind og satte os langs kanten i et stort legeværelse, hvor vi skulle høre lidt om, hvad stedet var og hvordan de udførte deres arbejde, organisationens opbygning, osv. Det var mægtig spændende at høre om. Kort sagt er SOS´s børnebyer et globalt projekt, dvs. det eksisterer i rigtig mange lande. Det er et hjem for børn, men ikke et traditionelt børnehjem som sådan, idet strukturen – i Jordan i hvert fald – er meget anderledes: ledelsen opbygger en slags kunstige familier der hver indeholder op til syv børn og én mor (ingen far). Denne mor bor sammen med børnene og fungerer som en mor – det er altså en slags plejefamilie man sammenstykker.
Efter foredraget skete det vi alle sammen sad og ventede på, nemlig at holde ”legestue” med børnene i village´n. De kom gående ind og gav pænt hånd til os alle sammen på én lang række. Så stod vi alle sammen lidt og vidste ikke helt hvad vi skulle gøre af os selv, men så gik der fem minutter, og så var alle i gang med enten at tegne eller at låne danskernes kameraer og tage billeder på livet løs. Senere legede vi lidt – noget med at samles i klynger…?…kan ikke helt huske det. Men det var sjovt! Vores oplevelse af børnene var, at de var meget velfungerende og så ud til at have det godt. Der var ikke noget at ynke. Helt almindelige, glade unger, kort sagt Ja. Så det var jo positivt. I forhold til vores projekt faldt det måske en smule uden for det relevante område, idet der hér ikke var tale om børn der mistrivedes, og så vidt vi vidste havde ingen af dem oplevet vold i hjemmet. Men det gjorde ikke så meget. Jeg havde det indtryk at vi hér på turens første dag også bare skulle få nogen gode oplevelser med hinanden – og det var det i hvert fald.
Efter besøget skulle vi hen og SPISE!! Og dét blev et godt måltid. Vi tog alle sammen på restaurant i Amman. En rigtig traditionel mellemøstlig restaurant med levende musik indeholdende tonsvis af arabeskkrøller og mindst to vandpiper på hver kvadratmeter. Det var meget autentisk og en fantastisk afrunding på dagen! Vidunderlig mad…selvfølgelig.
Så hjem og til køjs… Jeg kan huske, at jeg vågnede op næste morgen med en nærmest sammenklistret, hvid mund, fordi jeg må være faldet i søvn mens jeg var midt i tandbørstningen…så er man træt…!
- Cecilie
This entry was posted on mandag, marts 9th, 2009 at 13:30 and is filed under Dialogseminar i Jordan. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.