Red Barnet Ungdom Blogs

Onsdag havde AEJTR planlagt børnerettighedsdag. Anne og jeg var glade for at vi den dag ikke stod med det fulde ansvar for seminaret. Jean Paul som er den lokale leder af projektet havde planlagt dagen og stod også for præsentationen. Han startede rigtig godt med nogle gode spørgsmål om børnerettigheder ud til medlemmerne og os. Han kom dog ikke så langt grundet at den rwandiske regering havde lukket alle butikker i landet fra kl. 11 (diktatur er en fantastisk ting) for at lave ”frivillig” demonstation mod den tysk/franske arresation af den rwandiske politiker (ved faktisk ikke hvor meget der står om det i de danske medier, hernede er alle medier fyldt med det, men medierne her er også statstyret (diktatur er fantastisk) så vi ved faktisk ikke rigtig hvad der sker uden for rwanda udover hvad regeringen tillader os at vide?).

Nå men vores seminar blev så stoppet kl. 11 fordi alle skulle demonstrere. Noget der dog var positivt var at hele AEJTR havde taget deres T-shirts på og deltog alle sammen i demonstrationen for at markere sig i lokal samfundet hvilket da er ret cool. Anne og jeg havde ikke lyst til at demonstrere eller markere noget (især ikke da vi formentlig ville blive interviewet af nationale medier hvis vi deltog som de 2 eneste hvide i Kamembe) så vi udnyttede lejligheden til at gå ned til søen og bade. Vejen derned blev lidt lang da Anne ikke helt kunne huske vejen og vi travede lidt rundt for at finde den rigtige (alias den eneste) badebro. På vejen derned blev vi stoppet af en landsbybeboer som gik med os i 10 minutter og konstant hev fat i en og sagde giv mig penge giv mig penge giv mig penge. Det der med hvide og penge er en anelse træls. Mest fordi det virker på alle som om at fordi man er hvid så SKAL man give dem penge. Et godt eksempel som Anne fortalte mig at i deres grundskole (6-15) år der har de ikke engelsk, de lærer dog at sige 3 ting ”godmorgen” ”hvordan har du det” og ”giv mig penge” Pænt stenet, det er også lidt mærkeligt at alle betragter en som en lille hvid pengetank – Damascene som er præsident for organisationen sagde også at når de ser en hvid hernede så er det første de tænker – penge! Nå ja, men altså hvis man ingen penge har så fylder det også meget mere end hvis man ikke har nogen, det giver sig selv – det er måske bare ha’ ha’ ha’ mentaliteten som irriterer mig (det skal dog lige siges at det er generelt jeg mener, AEJTR er cool nok.)

Efter demonstationen så var klokken blevet hen af 2 og næsten hele dagen var gået. Jean Paul valgte derfor at vise en film som skulle illustrer for medlemmerne hvordan børns rettigheder kunne blive brudt og børn fx kunne blive smidt i fængsel. Filmen var en musical omkring apartheid i sydafrika hvor en række skolebørn kæmpede mod de onde hvide. De onde hvide undertrykte dem, tæskede dem, tog deres penge, fængslede dem og de onde hvide slog dem ihjel (alt imens de sang en masse) Anne og jeg sad og blev en lille smule dårlig tilpas da vi sjovt nok er hvide og alle de hvide i filmen blev fremstillet sindssyg dårligt – så der sad man og følte sig lidt som den onde kolonist og undertrykker. Hvis man spørger mig så var filmen måske et rimelig ”long shot” for at vise brud på børnerettigheder.

Efter seminaret så begyndte det at regne og tordne helt vildt. Anne og jeg udnyttede den anledning til at sidde og drikke kaffe og se på lyn. Det var rigtig hyggeligt og vi sad og kom med vilde udbrud når der kom et rigtig sejt og stort lyn Noget der er sjovt hernede er at deres lyn er lyserøde? Vi sad og undrede os længe over det og jeg vævede mig ud i nogle vilde teorier om lyset brydning i skyerne mv. men alt var ganske og aldeles gætterier – er der nogle af jer der ved hvorfor afrika lyn er lyserøde?

Uha uha, da regnvejret holdt op så gik vi ud og fik ……. buffet. Vi er dog begyndt at blive en smule flove over os selv fordi vi har spist på den samme restaurant hver aften mens vi har været her, meget uopfindsomt! Udskyldningen igår var at det regnede så meget og restauranten ligger tættest på, dagen før at jeg blev jagtet af 2 sindslidende og jeg havde ikke lyst til at bevæge mig rundt i byen med dem…..de andre dage har vi ikke rigtig nogle undskyldninger, måske er vi bare kedelige musungu’er (hvide – det som alle råber efter en på gaden).

Mens vi sad og spiste så kom Damascen og Jean Paul og sluttede sig til os og vi sad og fik en hyggelig snak. Anne og jeg var dog lidt forundret over hvor ulækre de begge to var lige den aften – Damascen havde ondt i halsen pga. han havde råbt så meget til demonstrationen så han sad og spiste et rådt æg mens vi snakkede. Ægget så dog ud som om det var kommet direkte ud af hønen før han fik det og han sad og suttede på det før at få alt hviden ud – delicious. Jean Paul sad skiftevis og suttede på en tandstik, stak den ned i saltbøssen gennem de små huller for at få salt på, suttede på den igen, kløede sig i øret med den, ned i saltbøssen og ind i gabet igen…nam nam – vi har nu lavet en note til os selv om IKKE at bruge den lyserøde saltbøsse hvis vi tager tilbage til den lokale!

This entry was posted on tirsdag, januar 13th, 2009 at 15:02 and is filed under November seminar. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.