Red Barnet Ungdom Blogs

Ovenstående spørgmål blev afsendt af den søde medhjælper Siham på kontoret i dag. Det skal nævnes at hun ikke mestrer det engelske sprog til perfektion, hvilket ofte reducerer hendes kommentarer til forholdsvist ufølsomme kommentarer såsom ovestående eller blot direkte ordrer så som “eat food now” og “sit down Hellee”.

Spørgsmålet afslører dog også en generel ‘hård i filten’ tilstand blandt lejrens unge. Jeg fandt et lille billedshow om den israelske-libanesiske krig i 2006 på kontorets computer og det sku jeg da se. Lidet anende at jeg dermed var tvangsindlagt til 26 min gennemsyn af billeder af lemlemstede børn der hives ud af ruinerne fra bombede bygninger.  Rimeligt bevæget og medrevet blev jeg åbenbart genstand for lidt venlig hån: “Look Hellee almost cry! Soo cuuute” For ja, det var hårdt at se, men det er næsten mere hårdt at opleve hvor vante folk er til død og ødelæggelse her. Min kollega i lejren forsøgte at forklare at man altså udvikler et pænt lag hård hud efter at være flasket op med krigshistorier fra da ens familie flygtede fra hvad der engang var Palæstina, de  efterfølgende krige og 15 års libanesisk borgerkrig. Kombineret med til dagligt at bo tæt på en til tider aggresiv nabo (Israel) og have sin dagligdag i den største, mest uroplagede og farlige flygtningelejr  – måske er der  ikke så meget at sige til det?

I en anden palæstinensisk flygtningelejr – Nahr El-Bared – er ødelæggelserne særedeles tæt på. I maj 2007 satte det libanesiske militær ind/erklærede krig mod en oprørsgruppe i lejren, hvilket resulterede i massive ødelæggelser og masseflugt. I fredags tog vi på en lille ekskursion til denne lejr. Den gamle lejr er nu blot et bombekrater og en ny lejr er ved at blive konstruret ved siden af. Midt i alle ødelæggelserne er der kun en lille butik der er back in business; parfumeshoppen. For hvad har man brug for når man bor i en container og er omgivet af byggestøv? Vellugt velsagtens! Hvilket faktisk er et ret væsentligt lige at dvæle lidt ved. I libanon er der alle steder duftsprays (bl.a. i elevatoren, så luk øjnene) rengøringsmiddel med overdrevne duft tilsætninger (der får AJAX til at lugte af gammel skrald) og parfume (bl.a. til babyer. TIL BAYBYER!!). Absurd. Gammel-kommunist-hippien springer op fra mit indre og påberåber en tydelig fremmedgjorthed overfor krop, lugt og kropslugt. Men måske er vi bare for klamme øko-svanemærkede i DK. Hmm.

Tilbage til død og ødelæggelse. I Nahr El-Bared. Her står vi så i parfumeshoppen hvor jeg er den eneste der synes der er bare en smule tragikomik gemt i situationen. Jeg overvejer dog at shoppe lidt i butikken (bare rolig, ikke julegaver!) men igen blir jeg overasket af den arabiske gæstfrihed, for som gæst skal jeg da ha en gave. Så der står jeg, rig vesterlænding og modtager gaver i en smadret flygtningelejr. Lidt absurd. Mest sødt.

This entry was posted on onsdag, december 3rd, 2008 at 20:01 and is filed under Ein el Hilweh 2008. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.