Red Barnet Ungdom Blogs

Blogs of Save the Children Youth Denmark

Flower

Yatikulafi for meeting

Yatikulafi – er dagens arabiske ord. Hver dag skal jeg ifølge min ven/privatchauffør/tolk/bodyguard Firas lære minimum et ord på arabisk. Og eftersom vi i denne og hele næste uge har møder med stort set samtlige NGOer i lejren (puh! travl ungdomsleder!) er det et vigtigt ord der skal siges til alt og alle. Og kort sagt er det vist bare høfligt – noget med godt helbred, tak for mødet, hav det godt etc.  Ind imellem har jeg taget mig selv i at tænke om man måske ku byde Firas samme service? Altså lære ham et engelsk ord om dagen? Eftersom han er min tolk har jeg til tider oplevet behov for det. Bl.a. da vi besøgte en NGO der arbejder med handicappede i lejren (not stupid just sick with body!) valgte Firas at afslutte besøget med følgende bemærkning: “Hellee very embarassed to see handicapped!” Que? Embarassed? “Men Firas, det er jeg ikke! Jeg har arbejdet med handicappede i mange år!” måtte jeg stødt svare! “Yes yes and you are embarrassed to see here?” Nej! Altså! Efter en meget underlig lille gestikulations/fagte-leg måtte jeg så forstå at embarrased åbenbart betyder positivt overrasket for Firas. Aha.

Og sådan er der så mange spøjse konsekvenser ved at sende en sprogligt udfordret kartoffel som mig til arabiens land. Bl.a. har jeg undret mig over mit tilnavn “Mussa” Tænkte det måske havde noget med mit efternavn Skovmose, at gøre (som netop her udtales skomussa)? Men nej, det er åbenbart egyptisk slang for en banan eller en lækker dulle (noget du er stødt på Stephanie?). Ved ikke hvilken jeg er…I hvert stammer det fra en egyptisk film ved navn “the Danish Experinace” om en semi-dum storbarmet blondine der gerne solbader halvnøgen i Cairo. Fedt ry vi danskere har! Og når man så lige kaster nogle provokerende tegninger ind i ligningen er der sammenlagt en del forklaring der engang i mellem skal til for at udredde misforståelserne (håber at modtage klækkelig bonus fra det dankske eksportråd for min diplomatiske indsats).

For diplomati kan man vist godt anvende som overskrift for de sidste par dages aktiviteter. Jeg har forsøgt at smile under alle mine NGO besøg mens jeg blev udsat for en lille palet af lettere underfundige tiltag såsom forklaringer på NGO-lederens stamtræs forgreninger i Danmark (you know my cousin? He lives in aaarlbor and is very tall?) vrede over vestlige NGOer der kun støtter mafiaen (hvem end den er), et lille optog af handicappede børn inden salgstalen kom frem etc. Og ca 7 kopper kaffe der kan få enhver kop espresso til at ligne tynd færgekaffe (og hvis man takker nej risikere man altså at får spørgsmålet: Why not? You dont like? You have diarrea? Så jo tak da!) Men sammenlagt er mit indtryk dog at langt de fleste NGOer her gør et virkelig godt stykke arbejde i lejren. De arbejder stort set alle med aktiviteter man i Danmark ikke ville betro NGOer men lade staten tage sig af. Men i mangel af stat der vil tage sig af opgaverne og med et underfunded UNRWA der kun kan lave damage-control og sørge for minimums services er det civilsamfundet der tager over. Da jeg præsenterede dem alle for vores aktiviteter og vores planer om at etablere en ungdomsklub var de alle meget interesserede – og enige om at det er vigtigt. Jeg prøver stadig at forstå hvorfor der ikke allerede er en ungdomsklub? Når nu mere end halvdelen af befolkningen i lejren er unge? I min søgen på svar har jeg måttet ty til den gode gamle behovspyramide: Når der er sult, fattigdom væbnet konflikt, dårlig sundhedsvæsen etc. er sjove aktiviteter for de unge altså ikke det mest umiddelbare. Om end vi selv mener vi faktisk kan påvirke hele pyramiden med en klub ..Inshallah..

God weekend til alle – jeg vil søge væk fra lejren og glide ind i anonyme Beirut…Ahh!

2 Responses to “Yatikulafi for meeting”

  1. november 10th, 2008 at 09:25

    Mohammad says:

    Hehe, Firas er altså rimelig underholdende, dog ufrivilligt nogle gange.

    Det skal måske også siges, at “Yatikulafi” kommer af, “Allah ya’tiku al a’fi” som direkte oversat betyder, “Må Gud give jer tider hvor I ikke behøver at arbejde hårdt”.

    Glæder mig til at se en eller anden struktur på NGO’erne/SSC i lejren og glæder mig til at læse mere om dine sprogudfordringer :-)

    God arbejdslyst kære Helle!

  2. november 11th, 2008 at 17:56

    Onkel Egon says:

    Keep it up Helle.

Leave a Reply