Jeg glæder mig til at komme hjem….
Det var en helt sjov følelse at sidde i Marokko, Casablanca, og tænke at jeg glædede mig til at komme hjem. Ikke til mit danske hjem, men mit hjem i Cairo. Selvfølgelig så var kæresten, der også arbejder i Cairo, et trækplaster, men følelsen gik også på lejligheden, på byen, på varmen (især), på alle de mange gode venner, jeg har fået her… Selvom jeg kun har været her i 2 måneder, så er Cairo og livet her altså blevet mit hjem!!! Det er både skønt og skræmmende…
Nå men Marakko nærmere bestemt, Casablanca, var en fantastisk oplevelse! DUF har endnu engang fået stablet et godt program på benene! Når jeg sidder i Cairo, og arbejder hver dag på vores projekt, som til tider kan blive ganske abstrakt, så er det altså fedt at få muligheden for få det abstrakte vendt til noget konkret. Vores advocacy kampagne for gadebørns rettigheder er efterhånden ved at blive mere og mere en virkelighed… Jeg synes selv, at vi er ret seje.. (Særligt rettet til Cairo-gruppen i DK 
)
Det er også bare fedt at møde unge mennesker, der ligesom mig, knokler for at ændre verden. Vi blev enige om, at sammen gjorde alle vores projekter faktisk en forskel!!! Fedt!!! Der var selvfølgelig også andre egyptere på seminaret, og vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle da mødes i Egypten og erfaringsudveksle (som det så smart hedder).. Måske bliver det noget med en lille workshop om, det at arbejde som frivillig i det egyptiske samfund! Jeg er lidt stolt
En Steph med fornyet energi, vil nu vende tilbage til evalueringen af vores pilotprojekt!!!
This entry was posted on onsdag, november 19th, 2008 at 14:04 and is filed under Cairo. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
november 19th, 2008 at 16:35
Helle says:Stephania!
Hvor er jeg glad for at høre at du har det godt, og at projektet kører! Fedt at Cairo er dit nye hjem, håber dog ikke helt du glemmer København? Jeg får sgu engang i mellem “ægte” hvemve, især de dage jeg ikke kan komme i lejren og jeg ikke er i Beirut..Der kan det godt blive lidt ensomt i det store insektbo! Men jeg ved jeg kommer til at savne det hele enormt når jeg kommer hjem, – det evige dillemma for rejsende onkel Maxer som os! Glæder mig til at høre mere om jeres projekt og hvirdan du har det!
Knus Helle