Cute sweet miss love
Ovenstående er ord der rammer mit åsyn dagligt. På t-shirts (gerne i kombination, skrevet med glimmer eller palietter) i mailadresser (cute_love@hotmail etc) og anvendt verbalt om alt muligt. Bl.a. talte vi idag om det amerikanske valg på kontoret i lejren. “Obama is cute, he will win”. Jeg fnes lidt og spurgte: “Cute?” “Yes very intelligent!” Nåehr ja – cute er jo et tillægsord der kan anvendes om alt og alle og betyder vist mest bare noget positivt. Hvad præcist er mindre relevant. Og det er jeg glad for, for i dag havde Cris og jeg første-måneds-evaluering som primært gik ud på at planlægge den næste tid (vi får travlt)! Jeg prøvede dog op til flere gange at spørge til hvordan hun og de unge oplever det at have mig her som ungdomsleder, hvad der kan gøres bedre, hvordan vi når flere unge etc. (ud fra en meget detaljeret dageorden) men alt hvad jeg ku få at vide var: “we all think you are cute – dont worry dear” For hvad skal man med al den snaknår man bare kan se frem ad og planlægge? Vil nu blive ved med at prøve at få lidt mere respons..!
En lille selvavaluering blev det dog til: Jeg er stadig rigtig glad for at være her. Jeg synes de unge i lejren blir sødere og sejere for hver dag. Og jeg synes vi rykker. Men jo mere engageret jeg bliver jo mere ufatteligt og håbløst blir det også.. Jeg fatter stadig ikke at man kan lade mennesker leve sådan i 60 år -100.000 mennesker på 2 kvm2, med 70% arbejdsløshed, elendig uddannelse – ja jeg ku blive ved. Det jeg vil sige er nok bare, at den optimisme jeg ofte går hjem med efter en god dag med de unge lynhurtigt bliver til pessisme og ‘hvad fanden nytter det her overhovedet når de alligevel ikke kan får et arbejde og et ordentligt liv’ … meen så prøver jeg at huske hvad de glade unger altid siger: “please tell people that we are also happy and that we have nice families, cute friends and good music!” Hermed gjort!
Okay, ikke flere optimisme-pessimisme skizofrene kævlerier fra mig idag! Men et stort velkommen til den cute Stephanie! Dejligt at se dig på bloggen!!
This entry was posted on tirsdag, november 4th, 2008 at 18:40 and is filed under Ein el Hilweh 2008. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.