Red Barnet Ungdom Blogs

Vi havde et rigtig godt møde med Chris og Adel (hendes mand) og jeg er nu noget mere rolig ved situationen – noget tyder på at det hovedsagligt er medierne og de der ikke er i lejren (som ambassade folket) der blæser en stemning op (lidt a la det man oplever med bandekrigen på nørrebro). Adel fortalte at de angreb der har været har været rettet mod specifikke “mål” i lejren (eller som han sagde: “they only shoot at each other”). Det var vigtigt for dem, at gøre mig det klart at det mest af alt var et medieopblæst politiskspil – og at bomberne ikke var rigtige bomber, men bare “sound-bombs” for at folk udenfor skal tror det værste og for at skabe opmærksomhed om den palæstinesiske sag i den politiske debat. Sandheden skal nok findes et eller andet sted midt imellem de efterhånden mange udlægninger vi efterhånden har hørt.
Chris og Adel kunne desuden fortælle at de angreb der har været (i løbet af den seneste tid) har fundet sted i den anden ende af lejren og at de har en udførelig evakuringsplan og at sikkerheden er blevet nøje gennemtænkt ved etableringen af centret – vi vil få videresendt sikkerhedsplanen og Helle vil blive sat grundigt ind i den. Desuden er aftalen at Helle vil blive hentet og afleveret af en fast chauffør – og at hun ikke må gå til lejren – for der hvor det er farligt, er når man er i bevægelse og ikke når man er indendøre. Med andre ord, havde jeg igen grund til bekymring! De forsikrede mig udtrykkeligt
om Helle´s sikkerhed og at de passede på hende som på deres egen familie og at selv bedstmoren (Chirs’ mor der er på besøg fra Cuba) holder nøje øje med hende. Det kræver diverse godkendelse at komme ind i lejren, men jeg lovede at næste gang – insh´allah – ville jeg besøge dem der, så jeg selv at det ikke er så slemt.

Jeg blev dog en smule bleg i ansigtet et par gange, og havde lidt svært ved at skjule min bekymring da Adel siger ”remeber the bomb we walked by, Hillee” eller da Chris siger ”next time you come I must show you the wholes in the wall from the shooting” – heldigvis var der i begge tilfælde tale om levn fra fortiden. Men det skal dog lige nævnes at Chris har det med at tegne lidt et glansbillede af Ein el Hilweh – hun er et af den slags mennesker der ser der har den fantastike evne at set det gode og det smukke i de små ting og det var da også med orderne ”I look forward to loving you” at Helle blev hilst velkommen som ungdomsleder.

This entry was posted on fredag, oktober 17th, 2008 at 19:58 and is filed under Preparing for Danish - Jordanian youth dialogue on violence in the Family. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.