Det primære formål: målgruppen
Det primære formål med vores besøg i Jordan har været at undersøge hvordan vi kan nå ud til en anden målgruppe, end den der sædvanligvis deltager i de efterhånden utallige dialogseminarer i Jordan. Samtidig har det også været vigtigt for os at undersøge hvordan seminaret bedst muligt linkes til Red Barnets Family Protection program og til vores eget integrationsprogram. Herud over har det også været vigtigt at skabe en relation til vores partner WE center og sammen med dem skabe rammerne for det dialog seminar der vil finde sted i december.
Vi har fået utrolig meget ud af vores besøg her og er blevet meget klogere på hvordan det hele kan linkes sammen i en skøn forening. Vi er kommet ud af Amman og har mødtes med Red Barnets medlemmer af børnerettighedsnetværket og med de unge mennesker, der nu vil blive venner af netværket som samtidig vil understøtte dem i deres frivillige arbejde. Vi har besøgt politiets Family Protection Departments som er det grundlag de unge vil skulle lave advocacy kampagne for.
Vi har været meget glade for at have fået muligheden for at komme ud i landet, til de fattigere områder og få et indblik i de unges og organisationernes vilkår her. Civil samfundet i Jordan er svagt og bæger samtid præg af, at der er utrolig mange donormidler i spil og der er en uheldig tendens til at målet bliver fokuseret på donor interesser frem for en lokal forankret indsats. Som en af de unge frivillige så rammende sagde det: ”the NGOs have forgotten why they are really there, they work for social prestige and power rather than for the community. Heads of NGOs do not believe in what they are saying – they are just saying what the donors want to hear – they do not listen to youth – there is no space to talk”
Dette har også været et af vores motiver for at nå ud over den sædvanlige målgruppe, der efterhånden har været på et utal af workshop og seminarer – og derfor lige ved hvad de skal sige, men desværre er der ikke meget handling på ordene, de stryger bare videre til det næste seminar og man kan få en følelse af at man svæver rundt på overflader sammen med dem i en strøm af tomme ord. Det er der ikke meget bæredygtighed i og man kommer ikke videre end at have empowerede en gruppe af unge der var det i forvejen – men nu har endnu et seminar at skrive på CV’et.
This entry was posted on fredag, oktober 17th, 2008 at 20:19 and is filed under Preparing for Danish - Jordanian youth dialogue on violence in the Family. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.