Aftentur i en lummer brise.
Helle nyder at hun for en gangs skyld kan bevæge sig ud efter mørkets frembrud. Jeg kan godt forstå at hun ikke har lyst til at slentre rundt i gaderne alene om aftenen og er egentlig også meget glad for at hun ikke gør det. Vi går en tur ned til vandet – der, som Helle siger det, ser en del mere idyllisk ud om aftenen, hvor man ikke kan se at stranden er af skrald – der er ikke meget liv i gaderne sådan en mandag aften, der hænger nogle unge mænd rundt på gadehjørnerne og på fortovscafeerne sidder mændene og drikker te, ryger vandpiber og diskutere. Der er ikke mange kvinder at se på gaden. Vi finder en restaurant med udsigt, der ligner et sted man måske kunne købe en øl – det kunne vi begge godt trænge til – der tager vi fejl, til gengæld er det et af de steder hvor man får revet en arm af (vestjysk udtryk for at stedet er dyrt) for en søle salat.
Vi beslutter os for at gå hjem, så vi kan få lidt luft – og så Helle kan få lidt motion, det bliver det ikke til meget af, da hun skal en køres frem og tilbage til lejren, hvor hun når hun er der helst heller ikke må gå for meget rundt og så kan hun i øvrigt heller ikke gå ud om aftenen, med mindre hun er i selskab med andre. Jeg er glad for at høre at hun nu har fået en rigtig veninde! som er knap så påtrængende som ”vennen” Ali.
Vi går lidt rundt på må og få uden helt at have styr på retningen og får kævlet om løst og fast, særligt om de sidste ugers oplevelser og om det fremtidige projekt og forholdende i lejeren og den ikke helt let gennemskuelig politisering af alt. Der er mange udfordringer og forhindringer for projektet af mere eller mindre overskuelig kaliber, som sprogbarriere og en manglende tro på at det nytter, koblet til store drømme og forventninger. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af projektidentifikationen i slutningen af denne måned – hvor den danske gruppe (som består af et Arabisktalende med lokalt kendskab og stærke tøser med projekterfaring – en rigtig god kombi, med god gruppe dynamik) vil komme på besøg og mødes med de frivillige her, for i samarbejde at finde frem til målet og formen på det fremtidige samarbejde. Det er desuden uvurderligt for projektet at vi har Helle her i de næste tre måneder – det vil give os muligheden for at komme tætter på en forståelse af forholdene i lejren og det virvar af organisationer vores partnerorganisation samarbejder med og samtidig er hun med til at skabe motivation og engagement hos de frivillige her og sørger for en sikker lokalforankring af projektet både her og hjemme i Danmark – i tæt samarbejde med de frivillige projektgrupper.
Som vi gik der og kævlede mistede vi helt og aldeles overblikket over hvor vi var. Heldigvis mødte vi den lokale ”rapper”/lyd mand fra bandet DI (udtales som the eye) – ”Deep Inside” – de havde netop fået en aftale i stand med et stort Telefonselskab, men var kommet til at ”fuck it up”, med lidt for politiske tekster – vi fik en lille smagsprøve på hans talenter ud i ”human beat box” og blev samtidig ledt i den rigtige retning.
Tilbage i ”paladset” har vi en mindre kamp med en kæmpe kakkerlak der kravler rundt i skabet med puder og tæpper – som jeg skal sove med – inden Helle dratter om i “himmelsengen”.
This entry was posted on fredag, oktober 17th, 2008 at 20:07 and is filed under Preparing for Danish - Jordanian youth dialogue on violence in the Family. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.